Skip to main content
Velkommen til Begravelsesforretningen Betina Pape

Produkter

Produkter

Produkter

Hos mig finder du et bredt udvalg af kister og urner, som vi sammen vælger ud fra billeder og en god snak om ønsker og behov.

Under vores samtale ser vi sammen på forskellige muligheder, og du får god tid til at tage stilling til, hvilken kiste – og eventuelt urne – der passer bedst.

Jeg samarbejder med Nordic Funeral, en dansk leverandør, der står bag smukke og kvalitetsrige kister og urner. Kisterne bliver produceret i Sverige på en miljøcertificeret fabrik, hvor der er stort fokus på både bæredygtighed og godt håndværk. Træet, der bruges, er nordisk og kommer fra ansvarligt skovbrug – og fordi træer optager og binder CO₂, er produktionen med til at mindske det samlede klimaaftryk.

Du kan vælge mellem flere forskellige typer kister – f.eks. i fyrretræ, malet hvid eller i andre farver. Ønsker du en specialfarve, eller en kiste i et andet materiale som f.eks. pileflet, hjælper jeg også gerne med det. Der er desuden mulighed for at vælge forskellige dekorationer, hvis du ønsker at sætte et mere personligt præg.

Skal afdøde bisættes, har jeg et bredt udvalg af urner, der er lavet af naturlige og let nedbrydelige materialer som plantefibre, ler og bambus. Urnerne fås i mange farver – nogle også med fine blomsterdekorationer. Ønskes en urne i f.eks. metal, keramik, terrakotta eller stentøj, kan det også lade sig gøre – men vær opmærksom på, at nogle kirkegårde tager ekstra betaling for urner, der ikke er biologisk nedbrydelige.